Maxus Danmark bekræfter nu at den elektriske varebil, e-Deliver 3 nu kommer i en ny og opgraderet udgave med endnu mere udstyr - og det er uden en prisstigning!

Der er gået et år siden de første udgaver af el-varebilen e-Deliver 3 rullede ind på det danske el-varebils-marked, og på under tolv måneder er snart 200 biler solgt. Responsen har været fantastisk, og nu lancerer Maxus Danmark en ny og opgraderet udgave af den populære el-varebil!
Den nye udgave leveres med endnu mere udstyr, deriblandt Apple CarPlay. Instabox Danmark har bestilt et større antal af den opgraderede udgave, og forventer at el-varebilerne leveres i løbet af kort tid.

  

Elektrisk varebil fra bunden af

e-Deliver 3 er en af de få el-varebiler som faktisk er konstrueret som en elektrisk varebil fra bunden af. Her adskiller den sig fra andre el-varebiler, da de fleste biler på markedet er ombyggede udgaver af diesel- eller benzinbiler. Det betyder at e-Deliver 3 hverken ofrer plads eller vægt på at være elektrisk, noget som optimerer nyttelasten og påhængsvægten.

Takket være den lette konstruktion har e-Deliver 3 en rækkevidde på optil 344 kilometer (WLTP city). Dette gør bilen mere attraktiv for alle håndværkere – uanset om du bor eller arbejder i byen eller i regionerne. Et serviceinterval på 24 mdr./30.000 km giver lave serviceomkostninger, noget som gør e-Deliver 3 omkostningseffektiv og økonomisk.

e-Deliver 3 har en nyttelast på mellem 800 kg og 1000 kg, afhængig af hvilken kombination af batteripakke/størrelse du vælger. Det er muligt at vælge mellem to batteristørrelser - 35 kWt og 52,5 kWt. Du kan også vælge mellem 4,8m³ eller 6,3m³ varerum. Dermed kan du skræddersy bilen efter dine behov i arbejdslivet!

  

Stor succes med elektriske varebiler

Maxus har på rekordtid formået at blive en stor spiller på el-varebilsegmentet, og har nu stor succes med elektriske varebiler i Danmark.

- Stadig flere opdager fordelene ved at vælge en elektrisk bil, og markedet er i stor vækst, både i person- og varebilssegmentet. For varebiler er der ekstra mange fordele, man sparer ikke bare brændstof-, men også service, CO2-ejerafgift samt reparationsomkostninger.
Hos mange andre bilproducenter er der stor usikkerhed omkring adgang til biler og batteriproduktion. Glem produktionsbegrænsninger og microchip-problemer - elektriske vare- og personbiler fra Maxus kan du få med hurtig levering, siger Steffen Vilstrup, Country Manager i Maxus Danmark.

e-Deliver 3 leveres fra kr. 199.900,-.