Maxus Danmark har igen i år indgået sponsoraftale med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby! Det kendte cykelhold cykler til Paris i perioden d. 8. juli til 15. juli 2023 til fordel for børn med kritisk sygdom.

De 2.026 Team Rynkeby-ryttere samler penge ind til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn, hvor en stor del af pengene indsamles via sponsorater fra forskellige virksomheder.

Teamsponsorat

Sidste år indgik Maxus Danmark et teamsponsorat med Team Rynkeby Riget fra Rigshospitalet, og de gør det igen i år! På turen til Paris bruger holdet støttebiler til bl.a. mad, cykler mm, og disse biler er selvfølgelig 100% elektriske fra MAXUS. Noget helt specielt ved Team Rynkeby Riget er at de tænker i flere grønne initiativer, som blandt andet mindre brug af plastik, mere klimavenligt mad og affaldssortering.

”Vi er bæredygtige sammen med Team Rynkeby og vi er meget glade for at kunne støtte så god en sag. Det giver mening for os”, siger Manager Director fra Maxus Danmark, Steffen Vilstrup.

Til turen har Team Riget fået 5 biler stillet til rådighed. En e-Deliver 3, to stk. e-Deliver 9, en e-Deliver 9 med boks/lift samt den helt nye T90 EV Pickup. Alle 100% elektriske! 


På ren el til Paris

2022 var det første år hvor Team Rynkeby kørte på ren el til Paris og det gør de igen i år! 

”Det er ikke svært at køre rundt i Europa i en elbil, det kræver blot noget planlægning af den tur man ønsker at køre”, siger Manager Director fra Maxus Danmark, Steffen Vilstrup.

”Mange har fordomme omkring rækkevidden på en elbil, men dette vil vi gerne lave om på. Sidste år stillede vi op med 4 elektriske varebiler og det gik over alt forventning. Team Riget formåede at planlægge turen til Paris med vores elektriske biler uden problemer og det var derfor også nemt at tage beslutningen om, at vi ville indgå sponsoraftale igen i år”, tilføjer han.

Maxus Danmark støtter børn med kritisk sygdom i samarbejde med Team Rynkeby! Alle indsamlede midler går til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn.


Team Rynkeby

Hos Team Rynkeby Fonden er den danske landechef, Steffen Juncker, dybt taknemmelig over den støtte og opbakning de 23 danske Team Rynkeby-hold bliver mødt med, og han har også høje forventninger til velgørenhedsprojektet i denne sæson.

- Det er fantastisk at se, at så mange virksomheder fortsat involverer sig i vores arbejde for kritisk syge børn og deres familier. Vi tager hul på en spændende sæson, hvor vi byder velkommen til flere hold i flere lande, så vi håber at kunne skabe endnu et stort indsamlingsresultat og hjælpe endnu flere børn med kritisk sygdom og deres familier, siger Steffen Juncker.

Team Rynkeby består i år af 2.026 cykelryttere og 538 hjælpere fordelt på 64 hold fra 9 lande. Gennem 20 år har Team Rynkeby indsamlet 538 millioner kroner til børn med kritisk sygdom.


MAXUS - ELECTRIFYING THE FUTURE