Anden udgave af Maxus Summit blev afholdt i forrige uge, hvor forhandlernetværket fra otte europæiske lande var samlet på Comfort Hotel Kastrup i København.

Forrige tirsdag blev Maxus Summit afholdt for anden gang af importøren RSA. Arrangementet fandt sted på Comfort Hotel Kastrup i København, med over 350 deltagere fra Maxus-forhandlere i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Island, Estland, Færøerne og Grønland.

I de nordiske lande har Maxus de sidste år oplevet imponerende vækst med stadig øgende markedsandele, samt en udvidelse af forhandlernetværket som nu er på over 200 forhandlere.

Dagen startede med et storslået fællesmøde for alle lande, hvor deltagerne fik hørt om Maxus præstationer, fremtidsvisioner og fremtidige produkter. Deltagerne fik indsigt i en fremtidig modelportefølje, som består af både erhvervskøretøjer og personbiler som vil blive lanceret i løbet af de kommende år.

Om aftenen var der arrangeret Gatsby-inspireret fest med middag og underholdning, som satte prikken over i-et på en begivenhedsrig dag.

-For Maxus-kulturen er det vigtigt at forhandlere på tværs af landegrænser mødes for at udveksle erfaringer og kompetencer. Vi har store ambitioner for Maxus som en ledende aktør inden  for elektriske køretøjer, og vi arbejder målrettet for at levere køretøjer som opfylder kravene til både dagens og fremtidens transportbranche, siger Steffen Vilstrup, Manager Director fra Maxus Danmark.

Med næsten en fordobling i deltagerantal sammenlignet med 2021, er dette en tydelig indikation på den vækst som Maxus har opnået.

Afsløring af Maxus e-Deliver 7

Højdepunktet på Maxus Summit 2023 var afsløringen af den nye el-varebil e-Deliver 7. Den elektriske varebil kommer med et stort varerum på hhv. 5.9, 6.7 og 8.7 m3, og fylder et segment som lige nu  har få konkurrenter. I varebil-porteføljen hos Maxus, placerer den sig størrelsesmæssigt mellem e-Deliver 3 og e-Deliver 9. e-Deliver 7 er udviklet med fokus på brugervenlighed, pålidelighed og alsidighed.

e-Deliver 7 forventes at være tilgængelig i Danmark fra 2024. De endelige specifikationer og priser vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.


Om SAIC Maxus

SAIC Maxus (SAIC Maxus Automotive) er et van-mærke ejet af det kinesiske selskab SAIC Motors. SAIC Motor - eller Shanghai Automotive Industry Corporation - er producent og ejer af SAIC Maxus’ person- og varevogne, og er Kinas største børsnoterede bilproducent. Sidste år solgte de hele 6 millioner biler bare i Kina, og har haft enorm vækst de sidste år.

Virksomheden blev grundlagt i 1958 og er gået fra at være en traditionel industrivirksomhed til at blive en verdensomspændende leverandør af biler og mobilitetstjenester. På verdensplan rangerer SAIC Motors som den syvendestørste bilproducent og er kendetegnet ved at være en fremadrettet producent med fokus på udvikling og innovation.

SAIC Maxus blev grundlagt i 2011 og har været på det nordiske marked siden 2018. Siden da har mærket haft succes i alle de nordiske lande, og er blandt de bedst sælgende elbiler i de nordiske lande. RSA er i dag importør af Maxus i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Island, Færøerne og Grønland.

MAXUS - ELECTRIFYING THE FUTURE