Pressemeddelelse

Tre myter om elbiler: Derfor skal du ikke være nervøs for at løbe tør for strøm

Elbiler brager frem i Danmark i disse år, men mange bilister er stadig skeptiske og tøver med at skifte diesel og benzinen ud med el. Der er dog ingen grund til bekymring, siger service manager i Maxus, Steffen Møller Andersen, der her punkterer nogle af danskernes myter om elbiler.

Det er bøvlet at lade op. Batteriet løber hurtigt tør for strøm. Det er hundedyrt. Danskerne har masser af fordomme om elbiler, og mange tøver med at kaste sig over den grønne transportform. Det ved om nogen Steffen Møller Andersen. Han er service manager i den danske afdeling af elbilfirmaet Maxus og har ansvar for at klæde firmaets sælgere på til at rådgive kunder, der overvejer at investere i en af de kinesiske elbiler.

“Mange af kunderne er skeptiske og kommer med en masse spørgsmål. De er ikke mindst bekymrede for, hvor langt en elbil kan køre, før batteriet er tomt. Her sørger vores sælgere for at rådgive dem grundigt, så kunderne kommer hjem med en bil, der passer til deres reelle behov,” siger service manageren og uddyber.

“Det er vigtig, at sælgerne spørger kunderne om, hvor langt de faktisk kører i deres bil. Pendler de over lange afstande, eller kører de typisk kun småture i hverdagen? Mange kører nemlig langt mindre, end de selv tror, så hvor interessant er det, om en elbil kan køre 1000 kilometer på en ladning, hvis man aldrig gør det?” spørger Steffen Møller Andersen retorisk.

Han baserer sin tese på en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2018, der afdækker danskernes pendlingsmønstre. Opgørelsen viser, at de i alt over 2,7 millioner pendlere i Danmark i gennemsnit pendler 22 kilometer dagligt - altså samlet set 44 kilometer. Pendlere fra Vordingborg Kommune, er dem som har længst til jobbet, nemlig 35,5 kilometer i gennemsnit.

“Ser man på tallene i et elbils-perspektiv, er det dermed de færreste pendlere, der ikke ville kunne klare turen frem og tilbage på arbejde på en enkelt opladning,” siger han.

Opladning hjemmefra


En anden bekymring, som Steffen Møller Andersen og hans teams af sælgere ofte møder, handler om opladning. Ifølge service manageren er bekymringen dog grundløs for de fleste bilister i Danmark. I dag lader langt de fleste, hele 88 procent af elbilbrugerne, hjemme hos sig selv.

“Det betyder, at du faktisk har en fuldtanket bil hver morgen, i modsætning til en benzin- eller dieselbil. For de flestes vedkommende kan det ugentlige kørselsbehov fint blive dækket, fordi du sover jo som regel otte timer, og det dækker fint den tid, det tager at få ladet batteriet helt op.“

Ifølge Steffen Møller Andersen er det under alle omstændigheder vigtigt at overveje praktikken omkring opladning.

“Hvad er dine muligheder for at lade bilen op? Hvordan er din bosituation, og er det muligt at lade op, der hvor du bor. Hvis man kan svare ja til det, er der ikke ret mange, som ikke kan klare sig med en elbil i dag. Og så er det jo unægteligt noget nemmere, hvis man kan lade hjemme, hvor man bor.”

Og man skal heller ikke bekymre sig om selve håndteringen af elstikket. Det har Steffen Møller Andersen helt personlig erfaring med. Under coronaen har han arbejdet hjemmefra, mens hans kone har kørt i familiens elbil.

“Det tager cirka 30 sekunder, fra hun kører bilen ind i garagen, til at hun er på vej ud af garagen, det har jeg taget tid på. Det er grundlæggende bare et stort stik, ligesom i en støvsuger, som du skal sætte til stikkontakten.”

Det tager dog stadig meget længere tid at lade end at svinge forbi en tankstation og fylde gas eller benzin på bilen. Ifølge Steffen Møller Andersen bør det dog ikke afholde folk fra at skifte til elbil. De fleste biler holder nemlig stille det meste af tiden, så der er masser af tid og muligheder for at få den ladet op. Faktisk holder biler i gennemsnit stille omkring 95% af tiden. Det viser en stor engelsk undersøgelse om parkering udført af RAC Foundation.

Hverdag med elbil

En af de danskere, som har smidt sine fordomme om elbiler til side og overgivet sig til den grønne transportform, er 57-årige Morten Hovgaard fra Værløse. I 2020 skiftede han sin benzinbil ud med en Maxus Euniq med syv sæder og masser af plads til hele familien.

“Det har været meget nemmere, end jeg havde regnet med. Det er måske kun 10-15 gange om året, at vi skal ud at køre så langt, at vi ikke kan nå at komme tilbage og lade ved vores hus, men må lade på vejen.”

For Morten Hovgaard var det i høj grad af hensyn til miljøet, at han valgte at gå over til elbil. Han glæder sig dog også over at spare pengene til benzinen.

“I bund og grund er det jo meget billigere at køre i en elbil. Hver gang jeg kører forbi en benzinstation, glæder jeg mig over, at jeg ikke skal hive dankortet op af lommen og ind at tanke.”

     

Grøn og prisvenlig

En tredje myte Steffen Møller Andersen gerne vil punktere, er, at elbiler er meget dyre. For selvom man stadig skal kigge langt efter elbiler i de helt billige prisklasser, er de elektriske biler blevet meget mere økonomisk tilgængelige end for bare et par år siden.

“Jeg har arbejdet med green tech-biler siden 2015, og der var udvalget for de få og velhavende. I dag er markedet helt anderledes. Hos Maxus har vi i dag både elvarevogne, og som de eneste på markedet har vi en fullsize 7-sæders elektrisk familiebil, der er til at betale. Det er en forsmag på, hvad vi kommer til at se meget mere af i den nære fremtid,” siger Steffen Møller Andersen.

Han vurderer, at det er alt i alt blevet nemmere og billigere at køre grønt, og han er ikke det mindste i tvivl om, at elbiler er vejen frem.

“Det er meget mere miljøvenligt, fordi motoren i en elbil er mere effektiv, og brændstoffet er mere grønt. I dag produceres 72 procent af strømmen af CO2-fri energikilder som vindmøller, solceller og afbrænding af biomasse. Jeg tror, at om nogle få år vil folk, der kører dieselbiler være “persona non grata””

Selvom elbiler samlet set udleder væsentligt mindre CO2 og sundhedsskadelige partikler end effektive diesel- eller benzinbiler, er produktionen af batterier til elbiler en klimabelastning.

“Faktisk er det mere miljøbelastende at producere en elbil sammenlignet med en almindelig bil. I det store CO2-regnskab er det dog stadig rigtig fornuftigt at vælge en elbil. En elbil forurener langt mindre i den daglige drift, og allerede efter cirka et år har en elektrisk bil indhentet den ekstra CO2-udledning, som produktionen af batteriet til elbilen har forårsaget.”

3 myter om elbiler- der ikke passer

"Jeg løber tør på vej til arbejde"
Hvis du ligesom 2,7 mio. pendlere i Danmark har sammenlagt 44 km. til og fra arbejde, så kan du sagtens kører frem og tilbage på en opladning.

Det er besværligt at lade op
88% af elbilsbrugerne lader op hjemme hos dem selv. Det kan de fordi, det langt de fleste steder er muligt at få sat en lader hjemme hos en selv. Du skal altså ikke parkere bilen på et offentligt sted for at lade op til dagen efter. Bilerne holder samtidig stille 95% af tiden, ifølge en stpr engelsk undersøgelse fra RAC Foundation. Der skulle altså være rig mulighed for at lade op, når du ikke bruger bilen.

Elbiler er dyre
Der er kommet mange elbiler på markedet, og langt de fleste bilmærker har en elbil i deres sortiment, dermed kan biler findes i næsten alle prisklasse. For eksempel koster en 7-sæders eldrevet familiebil fra Maxus, som Morten Hovgaard, kører rundt i, fra. 359.900 kr.

Postet

30 August 2021 at 13:26

Bilder

Vedlegg

Kontakt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få de seneste nyheder fra Maxus.