Pressemeddelelse

Dansk bilimportør og far til to: Derfor har vi valgt en elektrisk SUV

For en børnefamilie kan pladsen i en almindelig familiebil ofte blive trang - autostole, barnevogn samt et helt arsenal af “hvad nu hvis”-udstyr bliver ofte pakket som tetris. Større familiebiler er begyndt at dukke op på markedet og nu også på el. Det gælder for eksempel den nye 5-sæders Maxus Euniq6 SUV.

Steffen Vilstrup ved, hvad han taler om.

Som far til to børn er han vant til at bakse med både autostole og fyldte bagagerum, når familien skal på tur. Og han har måtte sande, at pladsen i de fleste biler hurtigt bliver for trang, hvis alle familiemedlemmer skal sidde komfortabelt.

”Før havde jeg en helt almindelig stationcar, og der var altid problemer med pladsen inde i kabinen. Når lillemand sad i sin autostol bagi, kunne han sidde og sparke til min datter på forsædet, så de blev uvenner, hvis hun ikke rykkede sædet så langt frem som overhovedet muligt,” fortæller Steffen Vilstrup, der nu er skiftet til en 5-sæders elbil – nærmere betegnet en Maxus Euniq6 SUV.

Det har han ikke fortrudt.

”Det er særligt i forhold til kabinen, at jeg kan mærke forskellen. Kabinen er kæmpestor, i forhold til hvad man ellers ser på markedet. Når min datter sidder, som hun gerne vil sidde på forsædet, er der stadig rigelig plads til autostolen på bagsædet”

Sikkerhed i høj kurs

Steffen Vilstrup arbejder til daglig som Country Manager hos RSA, der forhandler Maxus-elbiler i Danmark. Han er derfor også vant til at rådgive børnefamilier, der er ude for at købe ny bil, og han har en klar idé om, hvad de efterspørger. Ud over plads og rækkevidde, siger han, er sikkerhed en afgørende parameter. Og her vil man ikke blive skuffet, hvis man vælger en Maxus Euniq6 SUV.

Sikkerhedspakken inkluderer blandt andet Adaptive Cruise Control, 360 graders parkeringskamera, blindvinkelsadvarsel og automatisk nødbremsesystem. Og modsat mange af konkurrenterne, er det hele inkluderet i prisen.

”Ekstraudstyr er standard hos os. Rigtigt ofte når du går ind og bestiller en bil i dag, så får du en smørrebrødsseddel med mulighed for at tilvælge en hel masse ting. Når du så er færdig, er prisen en helt anden, end da du startede. Hos os er alt standard, og den pris, du ser, er den, du skal betale,” siger Steffen Vilstrup.

At ekstraudstyret er inkluderet, er ifølge Steffen Vilstrup én af de helt store forcer ved Maxus Euniq6 SUV. Bilen er prissat til 389.900 kr. og placerer sig dermed et stykke under sammenlignelige modeller på markedet.

”Der er masser af elbiler på markedet, men hvis du skal have dem i den her størrelse, så koster de rigtigt mange penge. Og børnefamilier er typisk ikke dem, der har flest penge mellem hænderne, så de går måske ikke ud og køber en bil til over 600.000 kr. Vores er prissat så skarpt, at den er inden for skiven på en helt anden måde, når vi snakker børnefamilier”.


Opladning i tissepausen

Maxus Euniq6 SUV er udover den rummelige kabine udstyret med et bagagerum på 754 liter – det er i omegnen af 100 liter mere end de største i klassen. Men pladsen er ikke den eneste faktor, der gør dagligdagen lettere for børnefamilien.

Takket være de højtplacerede sæder skåner man ryggen, når børnene skal spændes fast i autostolen. Og da sæderne er betrukket med læder, behøver man ikke bekymre sig om spild af mad og drikke, når familiens yngste skal affodres under køreturen.

For Steffen Vilstrup har skiftet til Maxus Euniq6 SUV i det hele taget været en positiv oplevelse, der hverken er gået ud over køreglæde eller rækkevidde. Fuldt opladet har modellen en rækkevidde på 452 kilometer, og Steffen, der i gennemsnit kører 100.000 kilometer om året, har endnu til gode at køre tør for strøm. Den væsentligste forskel i forhold til en benzin- eller dieselbil er, at opladningen af batteriet tager en anelse længere end den traditionelle tankning. Men også det kan ifølge familiefaren vendes til noget positivt.

”Lad os sige, du skal køre fra København til Nordjylland med familien. På et eller tidspunkt skal man ind og tanke benzin – og så skal man alligevel samtidig tisse og måske købe noget slik. Hvor sådan et stop førhen tog lidt over et kvarter, tager det måske en halv time med en elbil, hvis den skal lades op til 80 procent. Men i stedet for at gøre det til en stressende oplevelse, så kan man sætte den i opladeren, når man standser, og så ved man på forhånd, at man har en halv time. Så kan man tage det helt med ro og nyde pausen,” siger Steffen.


Fornuft til prisen

At køre elbil, siger Steffen Vilstrup, er for alle – man skal bare vænne sig til at tænke en lille smule anderledes. Og for børnefamilien kan en elektrisk SUV være et rigtigt fornuftigt valg. Man skal blot gøre sig klart på forhånd, hvad man har behov for, og hvor stort et budget man har.

”Der findes andre elbiler på markedet i samme prisklasse, men så kan man måske ikke få dem med den store batteripakke eller sikkerhedsudstyret eller lædersæderne eller glastaget, fordi det alt sammen er tilkøb. Det problem har man ikke med Maxus Euniq6 SUV, for her er det hele simpelthen standard og med i prisen”.

To år i Danmark

Maxus kan lige nu fejre sin to års fødselsdag i Danmark.

SAIC Motor – eller Shanghai Automotive Industry Corporation – er producenten og ejeren bag SAIC Maxus person- og varebiler. Det er Kinas største børsnoterede bilproducent. I 2021 solgte de hele 5,8 mio. biler bare i Kina, og har haft enorm vækst de sidste år. Sammenlignet med 2020 har Kina opnået en vækst på 5,5%. Salget af biler udenfor Kina lyder på hele 679.000 biler.

SAIC Maxus er datterselskab af SAIC Motor og blev etableret d. 21. marts 2011. Maxus havde sin indgang på det norske marked gennem importøren RSA i 2018. I hjemlandet producerer og sælger SAIC Maxus både SUV’er, pickups, MPV’er samt små og mellemstore varebiler. På verdensbasis dækker SAIC Maxus hele 42 lande.

Postet

2 June 2022 at 11:49

Bilder

Vedlegg

Kontakt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få de seneste nyheder fra Maxus.