Det kendte cykelhold cykler til Paris i perioden d. 9. juli til 16. juli 2022 til fordel for børn med kritisk sygdom.
De 2.250 Team Rynkeby-ryttere samler penge ind til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn, hvor en stor del af pengene indsamles via sponsorater fra forskellige virksomheder.
MAXUS Danmark har indgået et teamsponsorat med Team Rynkeby Riget fra Rigshospitalet, også kendt som Det Grønne Hold. På turen til Paris benytter holdet støttebiler til bl.a. mad, cykler mm, og disse biler er selvfølgelig elektriske MAXUS varebiler. Noget helt specielt ved Team Rynkeby Riget er at de tænker i flere grønne initiativer, som blandt andet mindre brug af plastik, mere klimavenligt mad og affaldssortering.
”Vi er bæredygtige sammen med Team Rynkeby og vi er meget glade for at kunne støtte så god en sag”, siger Country Manager fra MAXUS Danmark, Steffen Vilstrup.
Til turen har Team Riget fået 4 biler stillet til rådighed. En e-Deliver 3, to stk. e-Deliver 9 og en e-Deliver 9 med boks/lift. Alle 100% elektriske!
Info om bilerne:
e-Deliver 3
52,5 kWh batteri
Rækkevidde op til 344 km*
6,3m³ varerum
e-Deliver 9
88,55 kWh batteri
Rækkevidde op til 353 km*
11m³ varerum
e-Deliver 9 boks/lift
65 kWh batteri
Rækkevidde op til 242 km*
19m³ varerum
*Rækkevidde påvirkes af mange variabler som køremønster, temperatur, lufttryk i hjulene og mere. Opgivet rækkevidde er baseret på WLTP målinger.
2022 er det første år hvor Team Rynkeby kører på ren el til Paris og MAXUS Danmark er derfor meget stolt over at kunne stille biler til rådighed til dette projekt.
Det er ikke svært at køre rundt i Europa i en elbil, det kræver blot noget planlægning af den tur man ønsker at køre.
”Vi er meget optimistiske på det her projekt og vi glæder os meget til at følge med på sidelinjen når turen går til Paris. Mange har fordomme omkring rækkevidden på en elbil, men dette vil vi gerne lave om på”, siger Country Manager fra MAXUS Danmark, Steffen Vilstrup.
MAXUS Danmark støtter børn med kritisk sygdom i samarbejde med Team Rynkeby! Alle indsamlede midler går til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde for sygdomsramte børn.
Hos Team Rynkeby Fonden er den danske landechef, Jesper Bjerg, dybt taknemmelig over den støtte og opbakning de 21 danske Team Rynkeby-hold bliver mødt med. ”Det er fantastisk at se, at så mange virksomheder fortsat involverer sig i vores arbejde for kritisk syge børn og deres familier, herunder også vores skoleløb, hvor mere end 300 skoler og 65.000 børn løb for børn til fordel for Børnelungefonden, fredagen før påske”
”Set i lyset af de forgangne sæsoner, som har været præget af Covid-19, bliver det også helt fantastisk atter at kunne cykle til Paris, så vi glæder os til at give deltagerne en oplevelse, som de sent vil glemme. Og så glæder vi os naturligvis til, at vise vores fantastiske sponsorer frem”, siger han.
Team Rynkeby består i år af 2.250 cykelryttere og 360 hjælpere fordelt på 65 hold fra 9 lande. Gennem 20 år har Team Rynkeby indsamlet 550 millioner kroner til børn med kritisk sygdom.
Ønsker du også at støtte Team Rynkeby?
Du kan støtte Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden i Danmark ved at indbetale et beløb på Team Rynkeby Fondens konto i Danske Bank - skriv evt. dit navn eller din virksomhed i oplysningsfeltet.
Team Rynkeby
Reg nr.: 3001
Kontonummer: 3001 74 54 84