Pressemeddelelse

Maxus lancerer Europas første elektriske pickup truck!

Maxus Danmark bekræfter, at Maxus eT90 el-pickuppen er klar til levering i løbet af året og nu åbner for forsalg.

Pickup-markedet er domineret af fossile motorer, og i skrivende stund er der ingen elektriske pickups på det europæiske marked. Dette ændrer sig nu. Maxus Danmark bekræftede sidste efterår, at Maxus eT90 elektrisk pickup truck kommer til Danmark, og nu er sløret omkring specifikationer, priser og leveringstider endelig ved at blive løftet.

Maxus eT90 er en stor elektrisk pickup med fem sæder, et robust look og en fuld udstyrsliste. Den leveres med 88,5 kWt netto batterikapacitet og 330 km rækkevidde (WLTP kombineret). Da eT90 er typegodkendt som N1 varevogn, er den WLTP-testet med tunge belastninger. Til sammenligning testes rene personbiler uden gods og passagerer. Maxus Danmark forventer, at bilen leverer en meget realistisk rækkevidde, ligesom alle andre Maxus-modeller.

Under hjelmen finder du en elektrisk motor på 177 hk, som genererer et drejningsmoment på 310 Nm. Derudover leveres den med en batterivarmer som standard.
eT90 kan tage op til 1000 kg nyttelast. Den kan også leveres med træk, men indtil videre er trækvægten ubekræftet.
Den måler 5,37 meter i længden, 1,9 meter i bredden og 1,80 meter i højden. Akselafstanden er på 3,15 meter. Fronten har en aggressiv krom grill med tiltalende detaljer.

Et moderne interiør med en fuld udstyrsliste

Indvendigt er eT90 en veludstyret pickup. Interiøret er rummeligt og moderne og er udstyret med en 10,3" touchskærm, 6-vejs sædejustering til både fører og forsædepassager, Apple CarPlay, lædersæder og tovejs justerbart læderrat. Sikkerheden er der også taget godt hånd om, og bilen leveres med elektronisk stabilitetskontrol, bakkamera, parkeringssensor og Hill Decent Control.

Forventer biler i løbet af året

Country Manager hos Maxus Danmark, Steffen Vilstrup, fortæller at de første biler kommer til Danmark allerede i november.

”Vi glæder os til at lancere Europas første elektriske pickup, i et segment som tidligere kun har været forbeholdt fossildrevne biler. Vi oplever en ekstrem interesse omkring pickuppen, og har bestilt et stort antal biler. De første biler forventes at blive leveret i indeværende år, men vi åbner for forudbestilling allerede nu.”

Vilstrup tilføjer, at RSA har stor succes med salg af pickup trucks, og naturligvis vil bruge ekspertise fra eget hus til at optimere eT90 til det danske marked.

”Vi har store forventninger til modtagelsen af eT90. Vi rammer et helt nyt segment, hvor bilen fungerer lige så godt som en livsstils-/familiebil, da den rammer det kommercielle marked” udtaler Steffen Vilstrup.

Fossilt drevne fem-sæders pickups sælges med meget høje afgifter, og derfor er salgsvolumen meget begrænset i dag. Grundet at elbiler er underlagt en afgift-besparelse på registreringsafgiften, vil Maxus eT90 have en meget fordelagtig pris i markedet.


Om SAIC Maxus

SAIC Maxus (SAIC Maxus Automotive) er et person- varevognsmærke ejet af det kinesiske firma SAIC Motors. SAIC Motor – eller Shanghai Automotive Industry Corporation – er producent og ejer af SAIC Maxus passager og varevogne, og er Kinas største børsnoterede bilproducent. I 2021 solgte de hele 5,8 millioner biler bare i Kina, og har haft en enorm vækst i de senere år. Virksomheden blev grundlagt i 1958 og er gået fra at være en traditionel industrivirksomhed til at blive en verdensomspændende leverandør af biler og mobilitetstjenester. På verdensplan rangerer SAIC Motors som den syvende største bilproducent, og er kendetegnet ved at være en fremadskuende producent med fokus på udvikling og innovation.

SAIC Maxus blev grundlagt i 2011 og har været på det nordiske marked siden 2018. Siden da har den haft succes i Norden, og er blandt de bedst sælgende elbiler/el varebiler i Norden. RSA er i dag importør af Maxus til Norge, Sverige, Danmark, Finland, Polen, Island, Færøerne og Grønland.

Postet

15 August 2022 at 12:53

Bilder

Vedlegg

Kontakt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få de seneste nyheder fra Maxus.