D. 1. april åbnede en af landets største forhandlerkæder en helt ny afdeling i Aarhus, nemlig Autohuset Vestergaard. Den nye bilforhandler slår dørene op for en 850 kvadratmeter biludstilling, hvor du vil kunne finde et stort udvalg af elektriske biler, bl.a. fra MAXUS, BYD LCV og JAC Motors.



Stor spiller i Aarhus og Kolding

Autohuset Vestergaard har i alt 12 afdelinger fordelt i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland, og har et stort udvalg af både nye og brugte biler.

”Vi forventer stor fremgang i salget af vores mærker og vi har meget store forventninger til vores nye forhandler”, siger Manager Director hos RSA Danmark, Steffen Vilstrup.

”I byer som Aarhus og Kolding hvor vi ikke har været til stede før, er der stort potentiale især for elbiler pga. de nye miljøzoner som formentlig kommer inden for en kort årrække. Vi forventer et stort salg af især elektriske varebiler i samarbejde med Autohuset Vestergaard”, tilføjer han.

Autohuset Vestergaard holder grand opening i deres nye afdeling i Aarhus i weekenden d. 15.-16. april.


Om RSA Danmark

RSA Danmark er en filial af RSA Norge. RSA Danmark er importør af bilmærkerne MAXUS, BYD LCV, JAC Motors og snart KG Mobility.

RSA er en nord-europæisk bilimportør i 12 lande, og har tæt på 250 forhandlere. Selskabet opnåede i 2022 en omsætning på over 6 milliarder norske kroner og 11.000 solgte biler. Som et privatejet selskab med historie helt tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke brands i flere markeder.

RSA har i dag hovedkontor i Drammen, og har også veletablerede kontorer i Danmark, Sverige, Finland, Polen og Tyskland. RSA har allerede opbygget et stort forhandlernetværk som strækker sig over hele Nord-Europa med mærkerne Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD og JAC.

RSA Danmark ser frem til et godt fremtidigt samarbejde med Autohuset Vestergaard!