Pressemeddelelse

RSA Danmark styrker fokus på Maxus varebiler – fortsat fuld opbakning til personbiler

RSA Danmark, som er officiel importør af Maxus i Danmark, vil fremover have et øget fokus på varebiler til det danske marked. Skiftet sker som led i en strategisk prioritering, der skal styrke udbuddet af konkurrencedygtige erhvervskøretøjer til danske virksomheder.

Selvom varebiler bliver hovedfokus, vil RSA Danmark fortsat tilbyde udvalgte personbiler. Et eksempel er den kommende Maxus eTerron 9 – en pickup med plads til fem personer, som introduceres både som personbil og varebil.

Nuværende og kommende ejere af Maxus personbiler vil ikke mærke ændringen. Alle autoriserede Maxus-værksteder vil fortsat servicere både person- og varebiler på samme vilkår som hidtil. Derudover sikres en høj tilgængelighed af reservedele, idet RSA Danmarks store reservedelslager i Drammen i Norge – både nu og fremover – har de fleste sliddele på lager til hurtig levering til de danske serviceværksteder.

Samtidig er priserne på Maxus varebiler blevet mere attraktive. Blandt nyhederne er den nye Maxus e-Deliver 5, som er lanceret til en pris fra 229.900 kr. ekskl. moms. Hele varebilsprogrammet fra Maxus gennemgår løbende prisjusteringer for at sikre, at mærket til enhver tid er attraktivt og konkurrencedygtigt på markedet.

Selvom elektriske varebiler fortsat er det primære fokus for Maxus, tilbyder RSA Danmark også fortsat dieselvarebiler i flere af modelprogrammerne for at imødekomme forskellige kundebehov og anvendelsesområder.

RSA Danmark er samtidig i gang med en målrettet udvidelse af sit forhandlernetværk og søger aktivt nye forhandlere flere steder i Danmark. Forhandlerkonceptet er kendetegnet ved meget lave omkostningstrukturer, stor fleksibilitet og frihed, hvor den enkelte forhandler i høj grad selv bestemmer, hvordan forretningen drives lokalt.

Med det øgede fokus på varebiler ønsker RSA Danmark at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fleksible erhvervsløsninger, uden at give afkald på service, reservedelsforsyning og support til eksisterende Maxus-kunder.

5 February 2026 at 13:13
Allan Hagelskjær

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Få de seneste nyheder fra Maxus.