Elektrisk råstyrke på fire hjul: Maxus eTerron 9 indtager Danmark
Nu kan den nye Maxus eTerron 9 opleves hos 11 Maxus-forhandlere fordelt over hele landet. Den fuldelektriske pickup kombinerer 442 hk, en rækkevidde på op til 430 km (WLTP) og en maksimal anhængervægt på 3.500 kg.
RSA Danmark har markeret Danmarkspremieren på Maxus eTerron 9, som nu er klar til at blive oplevet hos udvalgte forhandlere. Her får interesserede mulighed for at komme tæt på den nye elektriske pickup og opleve bilens egenskaber, komfort og muligheder – både til arbejde og fritid.
Maxus eTerron 9 kombinerer pickuppens praktiske anvendelighed med elektrisk kørsel. Med 442 hk, firehjulstræk og en maksimal anhængervægt på 3.500 kg henvender modellen sig til både erhvervskunder og privatpersoner, der har brug for en bil med kapacitet til krævende opgaver.
En ny elektrisk mulighed for erhverv og fritid
Med eTerron 9 udvider Maxus sit elektriske modelprogram med en pickup, der kombinerer kraftfuld ydeevne med moderne teknologi og komfort.
Modellen har en oplyst rækkevidde på op til 430 km efter WLTP og plads til fem personer. Den er dermed relevant for kunder, der ønsker elektrisk kørsel i en bil med plads til både arbejdsopgaver og fritidsaktiviteter.
“eTerron 9 er en elektrisk pickup med masser af muligheder, og allerede nu mærker vi en meget stor interesse for modellen. Vi ser frem til, at kunderne kan opleve den hos vores forhandlere,” siger Allan Hagelskjær, salgschef hos RSA Danmark.
Veludstyret fra fabrik
Maxus eTerron 9 kommer med et udstyrsniveau, der ikke lader meget tilbage at ønske. Standardudstyret inkluderer luftaffjedring for og bag, adaptiv fartpilot, klimaanlæg, parkeringssensorer for og bag med 360°-kamera, bagklap med lift-assist, elektrisk åbnende frunk på 236 liter samt trådløs Apple CarPlay.
For dem der vil have det hele, tilbyder Premium-udgaven yderligere panoramasoltag, tagræling, 8-vejs elektrisk justerbart førersæde med massagefunktion og lædersæder – og det er den udgave, RSA Danmark forventer vil blive den mest efterspurgte.
Stor nok til at blive bemærket
Med en totallængde på 5½ meter er KGM Musso EV en markant pickup, der ikke går ubemærket hen på de danske veje. Bredden med sidespejle er 226 cm og højden 187 cm med tagrails. Laddimensionerne på 165 × 160 cm giver rigelig plads til en standard europapalle.
Til familien og til virksomheden
Maxus eTerron 9 fås i to versioner – begge med den samme imponerende trækkraft på op til 3.500 kg.
Som 5-personers personbil på hvide plader er den oplagt til familien med et aktivt fritidsliv – uanset om det er heste, båd eller noget helt tredje. Som 2-personers varebil er den et stærkt valg for virksomheder, der ønsker grøn transport uden at gå på kompromis med arbejdskapaciteten.
Priser for levering i 2026:
- Varebil: fra kr. 484.900,- ekskl. moms
- Personbil: fra kr. 629.990,- inkl. moms og leveringsomkostninger
Oplev eTerron 9 hos din lokale Maxus-forhandler
- Lysen Biler, Sorø
- PMA Biler, Køge
- PMA Biler, Roskilde
- Trio Biler, Brøndby
- Trio Biler, Ballerup
- Stiholt Erhverv, Vejle
- Engelbrecht Biler, Middelfart
- Hoffmann Biler, Silkeborg
- S&S Bilhus, Herning
- Halkjærs Auto, Nykøbing Mors
- Bilhuset Haldrup, Randers
Om SAIC Maxus:
SAIC Maxus er en del af SAIC Motor – Kinas største børsnoterede bilproducent og verdens syvendestørste bilproducent.
Maxus har specialiseret sig i produktion af lette erhvervskøretøjer som varevogne, pickupper og SUV'er, med særligt fokus på elektriske og brændstofeffektive løsninger. Maxus har været på det nordiske marked siden 2018.
Om RSA:
RSA Danmark er importør af Maxus, JAC og KGM til Danmark, Grønland og Færøerne. RSA Danmark er en del af RSA, som er en nordeuropæisk bilimportør af personbiler og varevogne med hovedkontor i Norge og salgsaktiviteter i sammenlagt 14 europæiske lande.
Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA opbygget stærke brands på de nordeuropæiske markeder – med mærker som Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC, KGM, Omoda-Jaecoo, Leapmotor, Exlantix og Avatr fordelt på tværs af markederne. RSA har et solidt forhandlernetværk med mere end 300 forhandlere.
Pressekontakt
Julie Maria Rex Vejlgaard
Marketingansvarlig | RSA Danmark
Julie.Vejlgaard@rsadanmark.dk