Maxus e-Deliver 5 får nyt design og ny pris fra 169.900 kr.
Mere plads i kabinen, opdateret design og elektrisk drift. Maxus e-Deliver 5 er blevet opgraderet og fås nu fra 169.900 kr. ekskl. moms med levering fra 1. januar 2027.
Maxus e-Deliver 5 er klar i en opdateret udgave, der kombinerer et nyt design med mere plads i kabinen og praktiske egenskaber til en travl arbejdsdag. Med en pris fra 169.900 kr. ekskl. moms og levering fra 1. januar 2027 er den elektriske varebil et attraktivt alternativ for virksomheder, der ønsker en fleksibel transportløsning til hverdagens opgaver.
Den opgraderede e-Deliver 5 har et varerum på 6,6 m³, som giver god plads til værktøj, materialer og udstyr. Samtidig har modellen en trækvægt på op til 1.500 kg, hvilket gør den anvendelig til arbejdsopgaver, hvor der også er behov for at trække en trailer.
Elektrisk varebil med plads til arbejdsdagen
Maxus e-Deliver 5 fås i to batteriversioner – tilpasset forskellige behov og køremønstre. 50 kWh-versionen leverer en rækkevidde på op til 245 km efter WLTP og er oplagt til lokale leveringer, serviceopgaver og transport mellem arbejdssteder. Vælger man i stedet 64 kWh-versionen, øges rækkevidden til op til 335 km – relevant for virksomheder med længere daglige ruter eller et ønske om større buffer i hverdagen.
Begge versioner deler samme rumlige varerum og opdaterede kabine, og CO₂-afgiften er identisk på blot kr. 460,- halvårligt – uanset valg af batteri.
Klar til levering fra januar 2027
Den opgraderede Maxus e-Deliver 5 fås fra 169.900 kr. ekskl. moms og kan bestilles hos din lokale Maxus-forhandler med levering fra 1. januar 2027.
Læs mere om modellen på maxus-danmark.dk.
Fakta om MAXUS e-Deliver 5:
- Pris: Fra 169.900 kr. ekskl. moms
- Batteri: 50-64 kWh
- Rækkevidde: Op til 335 km (WLTP)
- Varerumsvolumen: 6,6 m³
- Maksimal trækvægt: 1.500 kg
- Drivlinje: 100 % elektrisk
Om SAIC Maxus:
SAIC Maxus er en del af SAIC Motor – Kinas største børsnoterede bilproducent og verdens syvendestørste bilproducent.
Maxus har specialiseret sig i produktion af lette erhvervskøretøjer som varevogne, pickupper og SUV'er, med særligt fokus på elektriske og brændstofeffektive løsninger. Maxus har været på det nordiske marked siden 2018.
Om RSA:
RSA Danmark er importør af Maxus, JAC og KGM til Danmark, Grønland og Færøerne. RSA Danmark er en del af RSA, som er en nordeuropæisk bilimportør af personbiler og varevogne med hovedkontor i Norge og salgsaktiviteter i sammenlagt 14 europæiske lande.
Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA opbygget stærke brands på de nordeuropæiske markeder – med mærker som Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC, KGM, Omoda-Jaecoo, Leapmotor, Exlantix og Avatr fordelt på tværs af markederne. RSA har et solidt forhandlernetværk med mere end 300 forhandlere.